Jeg blev for nyligt gjort opmærksom på at de ellers ofte præcise resultater fra geolokation opslag, alligevel ikke var helt så præcise i alle tilfælde. Derfor var det naturligvis på sin plads med en opdatering til netop dette værktøj.
I den forbindelse har jeg “teamet op” med en service der samler de førende indenfor IP registre og IP sikkerhed. Det betyder at du nu også får sikkerhedsunderretninger på geolokation opslag – selvfølgelig kun hvis der er nogen røde lamper der blinker.
Helt præcist, betyder det at du får information om IP adressen er en hosting udbyder (typisk cloud), falsk IP, Tor netværk, Proxy (VPN) eller om IP adressen generelt udgør en trussel eller er registreret for ondsindet aktivitet.
Samtidig med en skarpt øget præcision, er der nu også information om sprog, TLD og en mere præcis angivelse af tidszone.
Klik gerne ind og afprøv opslag selv, og smid gerne en kommentar nedenfor hvis der er noget du synes mangler 🙂
Del dine tanker og kommentarer