Jeg skal prøve at gøre en lang historie kort, men der er meget nyt at fortælle om! Så lav en kop kaffe og sæt dig godt til rette mens du læser om alle de vilde ændringer på siden :)
Nyt fantastisk design!
Der er lavet utroligt meget om – ja, faktisk så meget at siden slet ikke er til at kende! I og med jeg gennem længere tid har modtaget en del feedback, kritik og lignende, har jeg haft en kæmpe liste af UX forbedringer der bare SKULLE implementeres.
Det betyder at stort set alle typer af opslag på siden nu har fået et enormt ansigtsløft, men det kommer kun dig til gode. Det skulle også gerne være meget lettere at finde det du mangler, og navigere rundt mellem de ting du kender.
Nye funktioner i opslag
Flere typer opslag er blevet forbedret væsentligt i både udseende og funktionalitet. Særlig under almindelige DNS opslag, er der en kæmpe forskel!
Det er gjort mere tydeligt hvor du kopierer, og hvor du laver Whois opslag på de viste records.
Der er tilføjet en tydelig knap under MX opslag, der laver Office 365 opslag direkte, hvis der bliver fundet Office 365 relaterede records.
Og sidst men ikke mindst, er der tilføjet resultater i BIND format, der kan kopieres og indsættes direkte i f.eks. Amazon Route 53 eller Google DNS!
Klik her for at lave DNS opslag.
Forbedret præcision
Alle typer opslag er gennemgået slavisk, da der tidligere opstod periodiske fejl ved nogle opslag – disse skulle være elimineret fuldstændigt nu (ja, jeg tror på mig selv). Det gælder både for DNS opslag, Whois, SSL osv.
DNS Ordbog
Ja, selvom det lyder af meget for noget så “simpelt” som DNS, så har der været mange spørgsmål omkring “hvad er” og “hvad betyder”. Derfor har det været helt oplagt at lave en ordbog, netop for at adressere en del af de spørgsmål der stilles.
I skrivende stund er ordbogen kun lige lanceret, og indholdet er stadig meget sparsomt. Og de eksisterende ord/fraser skal opdateres – men ingen panik, alt det vil komme løbende som jeg får forklaret og oversat.
Ordbogen finder du her.
Nyt sprog?
Ja, du læste helt rigtigt :) Samtidig med den nye opdatering af sitet, har jeg lanceret en engelsk version af siden også. Jeg tænkte det var oplagt, da Danmark efterhånden er et multinationalt samfund. Og selvfølgelig at kunne få sit navn ud internationalt, er nærmest et must når man nu har lavet verdens bedste DNS værktøj ;)
DNS API
Sammen med alt det andet nye, er der også lanceret et API til DNS opslag. API’et er delvist gratis, men da det har været et ret omfattende projekt, og koster penge at holde kørende – ja, så koster det også hvis det skal bruges professionelt. Se priserne her.
Dog får man som registreret bruger på sitet, 10 API opslag hver måned kvit og frit – og hele 100 gratis opslag (værdi 49 DKK) første gang du registrerer dig! Læs mere om API’et her.
Del dine kommentarer og feedback