Det er vist ingen hemmelighed at hele DNS-verdenen er ret omfattende at finde hoved og hale i. Hvordan er det nu lige med SPF? Hvad er reglerne lige for MX prioritet? Der kan være masser af spørgsmål, og især hvis man er “ny” indenfor det med domæner og DNS.
Det korte svar er, kig på dnsinfo.dk! Her finder du svar på langt de fleste af de spørgsmål du måtte sidde med, og en hel verden af professionelle værktøjer samlet på ét sted.
For at gøre en lang historie kort(ere), kan du læse historien om dnsinfo.dk her.
DNS værktøj i verdensklasse
Jeg har siden 2013 haft med DNS og domæner at gøre i utrolige mængder gennem mine ansættelser, og der har været (og er stadig) utroligt meget at lære!
Selv er jeg startet helt fra bunden. Det har kostet utroligt mange lærerige timer, men det har også været en utroligt spændende tur med både research, og menneskelige fejltagelser. I takt med at jeg har lært mere, er det også blevet gradvist mere spændende at dygtiggøre mig indenfor lige netop DNS og domæner. Måske også fordi ingen andre har gjort det i samme omfang, eller i hvert fald ikke har gjort samme nummer ud af at bidrage til det store fællesskab.
DNS info har været mange re-designs igennem, hvor der for hver gang er lagt mere vægt på enkelte ting fremfor helheden af værktøjer.
Der bliver konstant udviklet og researchet så du slipper for det. Det gør naturligvis også at siden her efterhånden er en af verdens førende på området – og ovenikøbet på dansk!
I min lange karriere er jeg endnu ikke stødt på lignende alt-i-én værktøjer, der vedligeholdes og udvikles i samme stil, og alene det, er grund nok til at bruge DNS info som dit primære værktøj fremover.
Samtidig med det store udvalg af værktøjer, er der også blevet arbejdet hårdt på at samle, simplificere og finpudse alt til mindste detalje – og der bliver løbende tilpasset i takt med feedback og personlige erfaringer. Derfor er du også sikret at værktøjer og services altid er up to date.
Hvad bliver det næste nye?
Det er så hamrende svært at svare på, da der hele tiden sker nye ting, og kommer nye forslag. Jeg kan dog afsløre at der med tiden vil komme langt flere services og værktøjer, samt flere vidensbaserede artikler, samtidig med et massivt fokus på performance og UX på siden her.
Har du selv forslag eller noget du mangler, må du endelig dele dine tanker i kommentarfeltet nedenfor 🙂
Del dine tanker og kommentarer