En blacklist er en liste man kan blive optaget på, hvis der registreres spam udsendelse eller ondsindede applikationer på ens domæne. En blacklist refereres også ofte til som RBL eller DNSBL.
Som oftest vil en blacklist registrere IP adressen for domænet (A-record). IP adressen er selve serverens virtuelle adresse. Det betyder også at hvis du benytter delt hosting, kan andres domæner og applikationer direkte påvirke dig og dit domæne, og omvendt.
Blacklists bruges i dag af rigtigt mange email udbydere, til at frasortere spam mails, eller i nogle tilfælde til helt at blokere en IP adresse fra at måtte levere mails.
Her på siden kan du frit lave opslag på et domæne eller en IP adresse, for at tjekke om du er registreret på en eller flere blacklists. Vi laver opslag på 52 forskellige services, så du kan være sikker på at få et mere præcist resultat. Har du eksempelvis problemer med at modtage eller sende mails, kan registrering på en blacklist være en af årsagerne.
Det er her på siden ikke muligt på nuværende tidspunkt at forespørge på fjernelse fra blacklists, men skriv gerne til info@kodesmeden.dk hvis du har behov for konsulenthjælp. Bemærk vi cacher resultaterne i 1 time, da forespørgslerne kan være meget tunge.