Nok bedre kendt som “geolocation” fra engelsk. Kært barn har mange navne, men målet er det samme – at finde ud af den fysiske placering af en enhed. Nogle gange kan man godt undre sig over respons/svartider på sin hjemmeside, og det er ikke altid bare fordi udvikleren har “sjusket”, eller en IT mand har sovet i timen.
I takt med Google konstant lægger større vægt på hastigheden af din hjemmeside, kan det være en god idé at lave et check på hvor i verden din hjemmeside svarer, set i forhold til hvor din målgruppe primært befinder sig.
Det er klart at hvis din målgruppe befinder sig i Nordeuropa, så er en server i USA eller Kina langt fra optimal, og vil i de fleste tilfælde resultere i (urimeligt) lange svartider og større frafald i besøg på siden.
Der er netop (November 2021) kodet helt ny funktionalitet, med langt mere præcise algoritmer end tidligere, hvilket betyder at du nu får endnu bedre resultater end du finder noget andet sted. Faktisk helt ned til få hundrede meters præcision eller mindre er opnået ved tilfældige målinger.
Giv formularen nedenfor et skud, og find ud af hvor i verden din hjemmeside/server fysisk er placeret.