DNS-zone (Domain Name System zone) er et område i DNS (Domain Name System), der indeholder information om et bestemt domæne og de ressourcer, der er tilgængelige på dette domæne. En DNS-zone består typisk af en række DNS-records, der indeholder oplysninger om, hvad der skal ske, når der sendes en forespørgsel til et bestemt domæne.
DNS-zoner er ofte opdelt i to hovedtyper: forvandlingszoner og delegationzoner. En forvandlingszone indeholder oplysninger om et specifikt domæne og de ressourcer, der er tilgængelige på dette domæne, mens en delegationzone indeholder oplysninger om, hvilken anden DNS-server der skal spørges efter oplysninger om et specifikt domæne (et domæne skal være tilknyttet minimum 2 navneservere).
DNS-zoner er en central del af DNS, da de hjælper med at konvertere domænenavne til IP-adresser og omvendt, så der kan sendes data mellem computere på internettet. Uden DNS-zoner ville det være svært at finde frem til de ressourcer, der er tilgængelige på et bestemt domæne, da man i stedet skulle huske deres IP-adresse.
Hvorfor skal der bruges 2 navneservere?
DNS (Domain Name System) bruger typisk to navneservere for at sikre, at der altid er en reserve, hvis den ene navneserver går ned eller ikke fungerer korrekt. På den måde kan DNS fortsætte med at fungere, selv hvis der opstår problemer med en af navneserverne.
Når der sendes en forespørgsel til et domæne, spørger computeren først den primære navneserver, om den har oplysninger om domænet. Hvis den primære navneserver ikke kan levere oplysningerne, spørger computeren den sekundære navneserver, om den har oplysningerne. På den måde er der altid en reserve, hvis der opstår problemer med den primære navneserver.
Brugen af to navneservere gør det også muligt at lave opdateringer på den ene navneserver uden at forstyrre driften af DNS. På den måde kan man sikre, at DNS fortsat fungerer korrekt, selv når der foretages ændringer i systemet.