Synonymer: BL, DNS BL, DNS RBL
RBL står for Real-time Blackhole List, men er nok bedre kendt som Domain Name System Blacklist (DNSBL). Denne type service bruges til at lave opslag på IP adresser, for at se om der er rapporteret email spam fra den pågældende adresse.
Der findes flere hundrede services der kan bruges til sådan en type opslag, og oftest er de automatisk integreret i mailserveres håndtering af modtaget post. Her på dnsinfo.dk laver vi opslag på de 52 mest benyttede lister så du kan tjekke om din IP adresse er optaget på en blacklist.
Er din mailservers IP adresse listet på en blacklist, kan det betyde at de mails du sender bliver markeret som uønsket af modtageren, eller i værste fald fjernet helt inden de lander i spam-mappen. Derfor er det også vigtigt at tage hånd om det hvis du opdager at din mailserver er blacklistet. Vigtigst af alt er det nok at finde årsagen til optagelsen på en blacklist i første omgang, for at sikre det ikke sker igen.
Har du brug for hjælp til at blive fjernet fra en eller flere blacklists, skal du være velkommen til at skrive på info@kodesmeden.dk for at få et uforpligtende tilbud.