Et aktivt SSL certifikat er i dag påkrævet i alle de moderne browsere, og disse vil give advarsler om at din hjemmeside benytter en ukrypteret forbindelse. Disse advarsler kan naturligt skræmme mange potentielle besøgende væk.
SSL står for Secure Socket Layer, og bruges i forbindelse med krypteret webtrafik. Sådan helt lavpraktisk betyder det at data du indtaster og sender, krypteres så det ikke kan opsnappes og læses på vejen mellem afsender (dig) og modtager.
Du kender det nok fra din browser, hvor du oftest kan se en lille hængelås ved siden af URL’en:

Seneste browser opdateringer, gør endda at mange udelukkes helt, og slet ikke kan få lov at se siden hvis der mangler et certifikat. Derfor er et gyldigt SSL certifikat noget af det vigtigste der skal være styr på, når du har en hjemmeside.
Et SSL certifikat bruges dog også til andre ting, som når man f.eks. forbinder til en server via SSH eller SFTP protokollerne.
Med formularen nedenfor, kan du lave opslag på din hjemmeside, og se detaljeret specifikation om server certifikater, mellemudsteder og rodcertifikater. Hvis der er et problem med den ene eller anden type, kan du som regel få hjælp hos din udvikler, hosting selskab, eller certifikatudsteder.